MUHABET ER KÆRLIGT SAMVÆR

I foråret 2003 fandt Emine Ayyildizoglu og Najib Haddar endelig de lokaler, de syntes kunne passe til deres ide med at starte et værested for psykisk syge flygtninge og indvandrere. Lokalerne var en nedlagt butik på Vesterbrogade, med store vinduer ud til gaden. Butikken blev med venner og families hjælp omdannet til de lyse og venlige lokaler, som gæsten i dag møder, når de træder ind i Muhabet.

Psykisk syge flygtninge og indvandrere er en marginaliseret og usynlig gruppe. Den procentvise andel af indlagte flygtninge og indvandrere er stærkt stigende (ca. 30 % af de indlagte). Mange er traumatiserede efter et liv med krig og flugt, og andre har måske efter et langt liv i Danmark fået en psykisk sygdom. De er som oftest ensomme og isolerede – uden netværk og kontakt til lokalsamfundet. De fravælger de gænge behandlingstilbud og væresteder på grund af sproglige og kulturelle forskelle og barrierer.

Derfor startede Najib og Emine Muhabet. De ønskede dels at skabe et sted, hvor denne gruppe kunne finde ro og møde andre mennesker og dels blive synlige overfor omverden. De store vinduer i værestedet symboliserer, at verden kan kigge ind og gæsterne kan kigge ud.

Muhabet er indrettet som en café med åbent køkken og mange små kroge, sofahjørner og borde. Der er en stor kælder, hvor børn kan lege, der er computerværksted og et stort rum, der bruges både til mavedans og bederum.

I Muhabets daglige åbningstid mødes gæsterne, de frivillige og stedets medarbejdere over en kop te eller kaffe og en snak om dette og hint. Man kan få lettere rådgivning i form af hjælp til at ringe til en offentlig instans, oversætte et brev m.m. Eller man kan få lov til at være i fred. Sidde og kigge eller få sig en lille lur i sofaen. Man kan være anonym, man bliver ikke registreret. Vi møder dem menneske til menneske. Der er ingen skjulte dagsordener, og ingen tilknytning til religiøse eller politiske grupper og partier.

Mange af gæsterne har ondt i økonomien og har ikke kræfter til at lave mad selv. Derfor byder vi på et måltid varm mad hver dag, tilberedt af de grøntsager og det kød, vi får fra de forskellige handlende, der skænker os naturalier hver uge. Alt kød er fra Halalslagtere.

Mange af gæsterne er enten kommet via det gode rygte eller via deres kontaktperson i Distriktspsykiatrien eller kommunen. De er måske blevet fulgt dertil flere gange og er derefter begyndt at komme selv. Når gæsterne selv kommer til Muhabet, betyder det, at vi har ramt noget af betydning for dem. For der er ingen penge imellem os og gæsterne - hverken pisk eller gulerod.