MUHABET ER KÆRLIGT SAMVÆR
I foråret 2003 fandt Emine
Ayyildizoglu og Najib Haddar
endelig de lokaler, de syntes kunne passe til deres
ide med at starte et værested for psykisk syge
flygtninge og indvandrere. Lokalerne var en nedlagt
butik på Vesterbrogade, med store vinduer ud til
gaden. Butikken blev med venner og families hjælp
omdannet til de lyse og venlige lokaler, som gæsten
i dag møder, når de træder ind i
Muhabet.
Psykisk syge flygtninge og indvandrere er en marginaliseret
og usynlig gruppe. Den procentvise andel af indlagte
flygtninge og indvandrere er stærkt stigende (ca.
30 % af de indlagte). Mange er traumatiserede efter
et liv med krig og flugt, og andre har måske efter
et langt liv i Danmark fået en psykisk sygdom.
De er som oftest ensomme og isolerede – uden netværk
og kontakt til lokalsamfundet. De fravælger de
gænge behandlingstilbud og væresteder på
grund af sproglige og kulturelle forskelle og barrierer.
Derfor startede Najib og Emine Muhabet. De ønskede
dels at skabe et sted, hvor denne gruppe kunne finde
ro og møde andre mennesker og dels blive synlige
overfor omverden. De store vinduer i værestedet
symboliserer, at verden kan kigge ind og gæsterne
kan kigge ud.
Muhabet er indrettet som en café med åbent
køkken og mange små kroge, sofahjørner
og borde. Der er en stor kælder, hvor børn
kan lege, der er computerværksted og et stort
rum, der bruges både til mavedans og bederum.
I Muhabets daglige åbningstid mødes gæsterne,
de frivillige og stedets medarbejdere over en kop te
eller kaffe og en snak om dette og hint. Man kan få
lettere rådgivning i form af hjælp til at
ringe til en offentlig instans, oversætte et brev
m.m. Eller man kan få lov til at være i
fred. Sidde og kigge eller få sig en lille lur
i sofaen. Man kan være anonym, man bliver ikke
registreret. Vi møder dem menneske til menneske.
Der er ingen skjulte dagsordener, og ingen tilknytning
til religiøse eller politiske grupper og partier.
Mange af gæsterne har ondt i økonomien
og har ikke kræfter til at lave mad selv. Derfor
byder vi på et måltid varm mad hver dag,
tilberedt af de grøntsager og det kød,
vi får fra de forskellige handlende, der skænker
os naturalier hver uge. Alt kød er fra Halalslagtere.
Mange af gæsterne er enten kommet via det gode
rygte eller via deres kontaktperson i Distriktspsykiatrien
eller kommunen. De er måske blevet fulgt dertil
flere gange og er derefter begyndt at komme selv. Når
gæsterne selv kommer til Muhabet, betyder det,
at vi har ramt noget af betydning for dem. For der er
ingen penge imellem os og gæsterne - hverken pisk
eller gulerod. |
|
Værestedet Muhabets
indretning bærer præg af initiativtagernes
og gæsternes hjemlande. Der bliver lagt vægt
på de trygge rammer og derfor gerne genkendelighed
i den umiddelbare sansning af farver, lugte og lyde.
Billedet - venligst udlånt af Davids Samling
- viser et tæppe, der stammer fra området
omkring Iran og Kaukasus. Foto: Ole Woldbye
|
KONCEPT
Muhabet er i 2010 blevet registreret som varemærke. Vi har nedskrevet en række krav, der skal være opfyldt, før et værested kan få tilladelse til at kalde sig "Muhabet". |
METODE
Tankegangen bag Muhabet er, at alle kan byde på
noget. Værestedet søger at finde frem
til mennesket bag hver eneste, finde personens ressourcer
og bygge videre på disse. |
RAPPORT
Marie Andersen og Esther Malmborg ved konsulentfirmaet
SPUK – Socialt og Pædagogisk Udviklings-
og Kursuscenter -har i april 2008 udarbejdet en
erfaringsopsamling og en beskrivelse af Muhabets
arbejde.
|
SCRAPBOGEN
Der er sket meget i Muhabets korte levetid. Værestedet
har fået flere priser, fx Integrationsministeriets
Ildsjælespris og American Women's Club's pris.
Se med i scrapbogen! |
BROCHURE
Skal du bruge en brochure om Muhabet til at lægge
fx på din arbejdsplads, kan du printe en ud
her. Skal du bruge mange brochurer, kan du altid
kontakte os. |
|